Her kan du læse om Cereal kuldet, også kaldet ‘morgenmads kuldet’.
Cereal kuldet er mit første kuld, som registreret opdrætter med eget stamnavn.
Et kuld der blev fulgt med en lidt ekstra særlig spænding, med håbet om, at der måske ville gemme sig en kommende avlspige iblandt.
Mor er DK Fjordbækkens Delicious og far er SE* Ocmamis Uno.
Kuldet kom til verden d. 27.05.2023, tidlig morgen.
Første fødte Cheerios, fik ham i hænderne og min første tanke var “Nøj, hvor er den lille”, men med en kampvægt på 128 g., var han ikke så lille.
Derefter kom Lucky Charms, i daglig tale kaldet Lucky, og til sidst Frosties.
3 store killinger, alle godt over 100 g.
Jeg kiggede hurtigt på køn og måtte nok erkende, at alle tre var drenge og at det dermed ikke blev til nogen avlspige i DK Wonderlicious i denne omgang.
Men nøj, hvor blev de nogle skønne drenge – Allesammen brune mitted, efter deres far.
Nu ude i deres skønne for evigt hjem.





