At have kat er en hel verden for sig og måske endda særligt hvis du lige har købt din første killing.
Her på siden vil vi derfor dele lidt ud af vores egne, personlige anbefalinger og hvad der fungerer godt for os og vores katte.
Det er dog vigtigt at huske på, at ikke to katte er ens og at du med tiden altid kan skabe dine egne erfaringer, baseret på hvad lige præcis du og din kat foretrækker.

LEGETØJ & AKTIVERING
Vi køber meget af vores legetøj hos Magnus for Cats og især når de har stand på de udstillinger vi besøger rundt omkring i landet. Vores katte er især glade for deres kattesenge og ikke mindst, deres cat-nip bolcher.
For, at din kat ikke skal kradse i møblerne, er det vigtigt at finde de rigtige kradsetræer og -møbler til din kat.
Vores elsker deres kradsemøbler fra Cat-On, som vi køber hos DSE Petgrooming – De er i god kvalitet, holder længe og kattene elsker både at kradse eller sove på dem.
Ønsker man et billigere alternativ, kan man finde nogle hos både Bitiba og Zooplus, men de holder ikke særlig længe ad gangen, men er billigere at skifte ud løbende og fungerer ellers fint.
Kradsetræer skal kunne holde til en tung kat, når der er tale om Ragdoll. Stammerne er bedst at få i sisal, da det holder længere.
Herhjemme har vi et par stykker fra Natural Paradise, købt hos Bitiba, som er super gode og kan fås i mange størrelser og varianter af senge på træet.
FODER
Foder er der mange meninger om, men vi anbefaler altid langsom, gradvis tilvænning hvis man ønsker at skifte sin kat over på et nyt foder.
Vi køber altid vores foder hos Bitiba, som har store besparelser ifht. danske priser.
Eller på Zooplus, hvor der også er gode priser og god kvalitet af både kradsetræer og mad at finde.
Vores katte bruger desuden vandfontæne, da mange katte godt kan lide følelsen af frisk vand og derfor vil drikke mere. Vi afprøver forskellige vandfontæner ind imellem, men lige nu er Aniones drikkefontæne, i keramik, den vi er gladest for, da den både er let at rengøre og kattene elsker den.
Hvad angår godbidder, er Cosma Snackies, som er frysetørret kød og købes hos Zooplus, helt klart stor-favoritten her hos os.
KATTEBAKKE & -GRUS
Kattegrus er der også mange delte meninger omkring.
Vi bruger klumpende kattegrus og har førhen brugt Classic meget, men har nu erfaret, at Coshida kattegrus fra Lidl fungerer rigtig fint og tilmed har en god pris.
Husk desuden, at Ragdoll er en stor race af katte og derfor også kræver en stor kattebakke.